“Mit kærlighedssprog er fysisk berøring.”

Den sætning møder jeg indimellem i samtaler om forskellig lyst. Ofte kommer den fra en person, der oprigtigt savner sex og fysisk nærhed med sin partner, og som forsøger at forklare, hvorfor fraværet fylder så meget. For hvis sex er et af de steder, hvor man tydeligst mærker kærligheden, kan et sexliv med lange pauser også opleves som et tab af kontakt.

Det giver mening, at det gør ondt.

Det interessante sker, når sætningen får en fortsættelse, der måske ikke bliver sagt direkte:

Hvis fysisk berøring er mit kærlighedssprog, burde min partner så ikke forsøge at give mig mere af det?

Her bliver noget, der begyndte som en beskrivelse af en længsel, meget let til en forventning til den anden. Og lige præcis dér synes jeg, kærlighedssprog bliver problematiske, når de bruges i samtaler om sex.

For du må gerne længes efter sex. Du må gerne savne at blive rørt, begæret og opsøgt af din partner. Du må også gerne opleve seksualiteten som en vigtig del af et kærlighedsforhold.

Det giver dig stadig ikke adgang til en anden persons krop.

Kærlighedssprog kan give os ord – de giver os ikke rettigheder

Gary Chapmans model om de fem kærlighedssprog har fået enorm udbredelse. Den beskriver fem måder, som personer kan opleve og udtrykke kærlighed gennem: anerkendende ord, tid sammen, gaver, tjenester og fysisk berøring.

Modellen er populær, fordi den er enkel og genkendelig. Den kan sætte gang i nogle gode samtaler om, hvorfor noget, der føles kærligt for den ene, ikke altid opleves på samme måde af den anden. Samtidig er det værd at vide, at forskningen ikke giver stærk støtte til forestillingen om, at vi hver især har ét primært kærlighedssprog, som vores parforhold fungerer bedre af at få “talt” korrekt.

Jeg ville derfor bruge kærlighedssprog som anledning til nysgerrighed frem for som en facitliste.

Hvis du fortæller din partner, at fysisk kontakt betyder meget for dig, fortæller du noget vigtigt om dig selv. Måske mærker du særlig tydeligt forbindelsen mellem jer, når I holder om hinanden, kysser, ligger tæt eller har sex. Det er værdifuld information i et parforhold.

Men informationen kommer ikke med en bestilling.

Din partner kan forstå dit behov fuldstændigt og stadig ikke have lyst til sex.

Fysisk berøring er i øvrigt meget mere end sex

Jeg bliver også nysgerrig på, hvordan “fysisk berøring” så ofte er endt med at blive synonymt med seksuel aktivitet.

For fysisk kontakt kan være den hånd, der lander på skulderen, når man går forbi hinanden i køkkenet. Det kan være fødder, der finder hinanden under dynen, et langt kram efter en hård dag, et kys på panden, massage eller at sidde så tæt i sofaen, at lårene rører hinanden.

Alligevel hører jeg indimellem fysisk berøring brugt som forklaring på et behov for mere sex.

Og selvfølgelig kan sex være en del af fysisk nærhed. For nogle er seksualiteten ovenikøbet et af de vigtigste steder, hvor de oplever forbindelse med deres partner. Det er ikke den længsel, jeg synes, vi skal tale mindre om.

Jeg synes, vi skal tale mere præcist om den.

For hvis det egentlig er sex, du savner, må du gerne sige det. Hvis du savner at føle dig begæret, er dét interessant. Hvis du savner, at din partner selv tager initiativ, eller at der findes et sted i jeres relation, hvor I mødes kropsligt og slipper alt det praktiske, så er det værd at få frem.

“Kærlighedssprog” kan ellers komme til at dække over en langt mere sårbar sætning:

Jeg savner at mærke, at du har lyst til mig.

Den samtale er en anden.

Når sex bliver en måde at bevise kærlighed på

Forestil dig et par, hvor den ene har mere lyst end den anden. Den med mest lyst føler sig efterhånden afvist og begynder at tvivle på sin betydning i forholdet. Den anden mærker samtidig, at ethvert kys risikerer at blive begyndelsen på noget seksuelt og bliver derfor mere forsigtig med også den almindelige fysiske kontakt.

Nu savner den ene endnu mere berøring.

Og den anden holder endnu mere igen.

Hvis der oveni kommer en fortælling om, at “jeg har brug for sex for at føle mig elsket”, bliver situationen vanskelig for begge. For hvad skal partneren gøre med den information?

Hvis vedkommende ikke har lyst, kan et nej nu opleves som mere end et nej til sex. Det kan føles som at sige: Jeg vil ikke give dig det, du har brug for, for at føle dig elsket.

Så bliver det pludselig meget dyrt følelsesmæssigt at sige nej.

Og sex, der foregår for at forhindre partnerens skuffelse, usikkerhed eller følelse af afvisning, får nogle helt andre betingelser end sex, man selv ønsker at deltage i.

Det er værd at tage alvorligt, også når ingen forsøger at presse nogen.

Pres behøver ikke komme som et ultimatum. Det kan også vokse frem i en relation, hvor begge forsøger at passe på hinanden, og hvor den ene langsomt lærer, at partnerens følelsesmæssige tilstand afhænger af, om der bliver sagt ja til sex.

Lyst har brug for muligheden for et ægte nej

Noget af det mest centrale i seksuel lyst er autonomi: oplevelsen af, at min krop er min, og at jeg reelt kan vælge.

Det gælder også i et kærligt og trygt parforhold.

Hvis et nej udløser flere dages dårlig stemning, tavshed, gentagne diskussioner eller spørgsmål om, hvorvidt man stadig elsker sin partner, er det svært at opleve valget som helt frit. Man kan godt ende med at sige ja uden egentlig at have lyst, fordi alternativet føles mere belastende.

Det kan fungere en enkelt aften.

Over tid kan kroppen begynde at lære noget, som er langt mere problematisk: at seksuel kontakt er forbundet med ansvar.

Ansvar for partnerens selvfølelse. Ansvar for stemningen. Ansvar for at holde relationen tryg. Ansvar for, at den anden ikke føler sig afvist.

Og når kroppen begynder at forbinde sex med den slags ansvar, bliver det svært at bevare den frihed, nysgerrighed og leg, som for mange er vigtig for lysten.

Derfor er et frit nej ikke sexlivets modsætning.

Det er en del af fundamentet for et meningsfuldt ja.

“Men mine behov skal vel også tages alvorligt?”

Ja.

Og det synes jeg faktisk er vigtigt at sige tydeligt, for samtalen om samtykke kan nogle gange blive så fokuseret på retten til at sige nej, at personen, der lever med et stort seksuelt savn, næsten får besked på bare at acceptere situationen.

Det er heller ikke særlig hjælpsomt.

Hvis seksualitet betyder meget for dig, og du lever i et forhold, hvor der næsten ingen seksuel kontakt er, kan det være smertefuldt. Du kan føle dig ensom, uønsket eller usikker på, om et parforhold uden den seksualitet, du længes efter, er et parforhold, du kan trives i.

Det må vi godt tage alvorligt.

Din partner skylder dig ikke sex, og du skylder heller ikke dig selv at være upåvirket af, at sex mangler.

Det er her, samtalen bliver mere voksen og samtidig mere krævende. For nogle problemer i et parforhold kan ikke løses ved at beslutte, hvem der har ret. De kræver, at begge personers virkelighed får lov til at eksistere.

Den ene kan have brug for friheden til ikke at have sex.

Den anden kan have brug for et parforhold, hvor seksualiteten fylder mere.

Det er en reel forskel, og den bliver ikke mindre virkelig af, at begge elsker hinanden.

Hvad længes du efter, når du længes efter sex?

Hvis en person fortæller mig: “Jeg har brug for sex for at føle mig elsket,” får jeg lyst til at blive lidt længere ved sætningen. For hvad sker der indeni dig, når din partner har lyst til dig?

Føler du dig attraktiv? Valgt? Betydningsfuld? Bliver du roligere i relationen? Er sex det sted, hvor I taler mindst og alligevel oplever størst kontakt? Savner du selve den seksuelle nydelse, eller savner du også følelsen af at blive opsøgt?

Der kan ligge mange forskellige længsler i ønsket om sex, og de fortjener at blive undersøgt uden at reducere dem til noget andet. Nogle gange handler det faktisk om sex. Man må gerne savne orgasme, penetration, erotisk leg, hud, begær og den særlige form for kontakt, seksualiteten kan give.

Andre gange opdager man, at noget mere følger med.

Det minder mig om de samtaler, hvor en person fortæller, at det egentlig ikke er selve afvisningen, der gør mest ondt. Det er oplevelsen af aldrig at blive opsøgt. Personen kan godt leve med, at partneren ikke altid har lyst, men savner tegn på at være seksuelt interessant for den anden.

Det er en langt mere præcis samtale end: “Mit kærlighedssprog er fysisk berøring.”

Og præcision kan gøre en stor forskel i et parforhold.

Kærlighedssprog er mest interessante som spørgsmål

Jeg synes ikke, vi behøver smide hele idéen om kærlighedssprog væk. Den kan stadig være en fin indgang til at opdage, at vi ikke altid oplever omsorg på samme måde.

Men jeg ville vende modellen om.

I stedet for at bruge den til at fortælle partneren, hvad vedkommende skal gøre for at elske dig rigtigt, kan den bruges til at blive nysgerrig:

Hvornår mærker du dig særligt tæt på mig?

Hvilken form for berøring holder du mest af?

Hvornår føles fysisk kontakt rar, og hvornår begynder den at føles som en forventning om mere?

Hvad betyder sex egentlig for dig?

Hvad savner du mellem os?

Så bliver kærlighedssproget ikke en kontrakt.

Det bliver begyndelsen på en samtale.

For der er stor forskel på at fortælle sin partner: “Det her betyder noget for mig” og at sige: “Derfor skal du give mig det.”

Den første giver os mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Den anden risikerer at gøre kærlighed til en gæld, som skal betales med den andens krop.

Og kærlighed kan godt rumme seksuelle længsler, frustrationer, forskellig lyst og svære samtaler om det, vi savner.

Den skal bare ikke bruges som adgangsbillet til et ja.