Der kommer et tidspunkt for mange mænd, hvor kroppen begynder at reagere lidt anderledes end tidligere. Måske kommer rejsningen ikke længere som et hurtigt svar på et blik eller et kys. Måske skal der mere direkte berøring til, og måske falder den lettere igen, hvis tempoet skifter eller der kommer en pause.
For nogle vækker det en overraskende stor uro.
Er det her begyndelsen på noget? Er min lyst ved at forsvinde? Er det testosteronet? Er jeg ved at blive impotent?
Jeg forstår godt, at tankerne kan løbe af sted, for rejsningen bliver meget let gjort til en slags måleinstrument for både seksualitet, maskulinitet og alder. Derfor kan en langsommere eller mindre stabil rejsning komme til at føles som et tab, selvom kroppen i virkeligheden bare har ændret arbejdsmåde.
Alder ændrer rejsningen. Det gør den hos mange. Men det betyder ikke, at et godt sexliv har en udløbsdato.
Rejsningen får sit eget tempo
Hos yngre mænd kan den seksuelle respons være meget spontan. En tanke, en fantasi, et blik eller et kys kan være nok til at skabe en hurtig erektion, og kroppen kan holde den gennem pauser eller skift i stimulation uden den store indsats.
Med alderen bliver processen for mange lidt mere afhængig af direkte stimulation og lidt mere følsom over for afbrydelser. Blodkarrenes elasticitet ændrer sig, nervefunktionen ændrer sig gradvist, og vævet i penis reagerer ikke nødvendigvis med samme hastighed som tidligere.
Det betyder, at rejsningen ofte bygger sig langsommere op og kan have lettere ved at falde igen, hvis stimuleringen stopper.
Det er her, sammenligningen med den 25-årige udgave af en selv kan begynde at skabe problemer.
For hvis forventningen stadig er, at kroppen skal reagere på samme måde som før, bliver enhver forsinkelse let læst som en fejl. Så begynder man at holde øje.
Kommer den hurtigt nok? Er den hård nok? Holder den?
Og pludselig er sex ikke længere kun noget, der skal mærkes. Det er også noget, der bliver overvåget.
Lysten kan sagtens være den samme
En langsommere rejsning betyder ikke automatisk mindre lyst.
Det er en vigtig skelnen, fordi lyst og rejsning alt for ofte bliver behandlet som det samme. Lyst er en subjektiv seksuel oplevelse, mens rejsningen er en fysisk proces, der afhænger af blandt andet blodgennemstrømning, nerveaktivitet og den samlede kropslige tilstand.
Man kan derfor være tændt, have lyst til sin partner og nyde det, der foregår, samtidig med at kroppen bruger længere tid på at reagere.
Jeg møder mænd, som siger: “Jeg har jo lyst. Det er det, der er så frustrerende.”
Og netop den sætning er vigtig, fordi den hjælper med at skille to ting ad, som ellers hurtigt bliver blandet sammen. Problemet er ikke nødvendigvis lysten. Det kan være, at kroppen bare ikke længere leverer samme øjeblikkelige respons som tidligere.
Alder forklarer noget, men ikke alt
Her er det vigtigt at være præcis.
Alder kan ændre rejsningens tempo og stabilitet, men nye eller markante rejsningsproblemer skal ikke bare affejes med: “Sådan er det vel at blive ældre.”
En erektion er afhængig af et velfungerende kredsløb, og erektil dysfunktion kan være forbundet med blandt andet diabetes, forhøjet blodtryk, åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Derfor kan ændringer i rejsningsevnen nogle gange være et af de første tegn på, at noget andet i kroppen også bør undersøges.
Det betyder ikke, at enhver mindre forandring er alarmerende. Men hvis rejsningen ændrer sig tydeligt over tid, også ved onani eller morgenrejsning, eller hvis problemet opstår relativt pludseligt, giver det god mening at tale med egen læge.
Det er ikke overforsigtighed.
Det er bare en ordentlig udredning.
Medicin og helbred kan ændre mere, end man tror
Nogle mænd opdager først senere, at ændringer i rejsningen begyndte nogenlunde samtidig med ny medicin eller andre helbredsforandringer.
Visse præparater mod forhøjet blodtryk, depression, angst og prostatagener kan påvirke erektionsevnen. Derfor er det relevant at lægge mærke til, om der er en tidsmæssig sammenhæng, og tage det op med lægen. Man skal ikke selv stoppe medicinen, men der kan nogle gange findes andre løsninger eller præparater.
Livsstil spiller også ind. Søvn, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og længerevarende stress påvirker kredsløbet og dermed også den seksuelle funktion.
Det er endnu en grund til, at rejsningen bør forstås som en del af kroppen, ikke som et isoleret seksuelt apparat.
Og hvad med testosteron?
Testosteron får en ret stor del af skylden, når mænd mærker forandringer i seksualiteten med alderen.
Hormonet har betydning for lyst, energi og seksuel funktion, og testosteronniveauet falder gradvist hos mange mænd med alderen. Men lavt testosteron er ikke en universalforklaring på rejsningsproblemer.
Mange mænd med helt normale testosteronniveauer oplever erektionsproblemer, og nogle mænd med lavere niveauer har stadig en velfungerende rejsning. Derfor giver det ikke mening at konkludere noget ud fra rejsningen alene.
Hvis der samtidig er andre symptomer som markant nedsat lyst, lav energi, ændringer i kropssammensætning eller andre relevante tegn, kan lægen vurdere, om hormonprøver er relevante.
Det vigtige er igen at se på helheden.
Det sværeste kan være at slippe den gamle version af kroppen
Jeg tror faktisk, at noget af det, der fylder mest, ikke altid er den langsommere rejsning i sig selv.
Det er sammenligningen.
En mand kan sagtens have et tilfredsstillende sexliv i 50’erne, 60’erne eller 70’erne og samtidig blive frustreret, fordi kroppen ikke reagerer som i 20’erne. Så bliver den gamle krop en slags målestok, som den nuværende hele tiden kommer til kort overfor.
Det kan skabe en mærkelig dobbeltoplevelse, hvor sex egentlig stadig er godt, men alligevel føles dårligere, fordi kroppen ikke reagerer hurtigt nok.
Jeg kommer til at tænke på en klient, der beskrev det meget præcist: “Jeg tror faktisk, jeg bruger mere tid på at vurdere min rejsning nu, end jeg nogensinde gjorde, da den bare kom af sig selv.”
Det giver mening.
Når noget engang var automatisk og senere kræver lidt mere tid eller stimulation, bliver vi mere opmærksomme på det. Og jo mere opmærksomhed rejsningen får, desto større bliver risikoen for, at sex begynder at føles som en test.
Det er ikke særlig erotiske arbejdsbetingelser.
Et andet sexliv kan også være et bedre sexliv
Der er en side af aldring og seksualitet, som får alt for lidt opmærksomhed.
Når kroppen ikke længere reagerer lige så hurtigt, kan seksualiteten blive nødt til at brede sig lidt ud.
Der kan komme mere plads til kys, berøring, oralsex, hænder, legetøj, pauser og langsommere ophidselse. Penetration behøver ikke være det første eller eneste mål, og rejsningen behøver ikke være helt stabil hele vejen for, at sex kan være intimt, erotisk og tilfredsstillende.
For nogle par bliver det faktisk en gevinst.
De opdager, at de tidligere skyndte sig forbi en masse nydelse, fordi rejsningen kom så hurtigt, og penetration lå så oplagt for. Når kroppen ændrer tempo, bliver de nødt til at være mere opmærksomme på, hvad der faktisk føles godt.
Det kan være frustrerende i begyndelsen.
Men det kan også gøre sexlivet mere nuanceret.
Hvornår bør du reagere?
Hvis rejsningen bliver tydeligt dårligere over tid, hvis problemet også viser sig ved onani og morgenrejsning, eller hvis ændringen kommer relativt pludseligt, bør du tale med din læge.
Det gælder især, hvis du har diabetes, forhøjet blodtryk, kendt hjerte-kar-sygdom, ryger, bruger medicin der kan påvirke erektionsevnen, eller har andre symptomer, der kunne være relevante.
Rejsningsproblemer kan i dag ofte behandles, og en lægelig vurdering kan samtidig give vigtig information om dit generelle helbred.
Der er altså ingen grund til at vælge mellem at tage kroppen alvorligt og at acceptere, at den forandrer sig med alderen.
Man kan godt gøre begge dele.
Kroppen skal ikke tilbage til at være 25
Det tror jeg faktisk er den vigtigste pointe.
Mange bruger enorme kræfter på at få kroppen tilbage til en tidligere version af sig selv. Men kroppen arbejder ikke baglæns.
Den bliver ældre.
Den ændrer tempo.
Den får nye behov.
Og seksualiteten ændrer sig med.
Det betyder ikke, at den bliver mindre værdifuld.
For mange bliver den tværtimod mere bevidst, mere sanselig og mindre styret af, om kroppen reagerer på kommando.
Hvis rejsningen tager lidt længere tid, må sexlivet gerne tage lidt længere tid med den.
Kroppen skylder ikke nogen at være 25 for evigt.
En reaktion
Hej Trine,
Jeg er 79 og onanerer hyppigt. Ikke hver dag som tidligere, men stadig med fornøjelse. Rejsningen kan ind imellem være lidt problematisk, men jeg får næsten altid udløsning.
Mit spørgsmål går på om prostata massage kan erstatte rejsning. ?
Vh
Torben